Struer borgerforening

Struer Borgerforening er en forening for alle beboere i Struer og omegn

Arrangementer

Find det næste arrangement i Struer borgerforening

Netværk og socialt samvær

Struer Borgerforenings bestyrelse arbejder konstant på at lave arrangementer til glæde for medlemmerne. Her på siden kan du kan følge med i kommende arrangementer og andre relevante informationer.

 

SICATECH A/S

Tid: Fredag 16. oktober 17.00 – 24.00

i skal ud at se en Struer virksomhed der de sidste år er vokset voldsomt.
Ved SICATECH A/S specialiserer man sig i tampontryk, overfladebehandling og automatiseringsløsninger
til industrien. Virksomheden leverer komplette løsninger med maskiner, værktøjer, trykfarver og
silikonepuder samt teknisk rådgivning.
Efter besøget går vi gennem den nye Cykel tunnel til Struer BusinessPark hvor vi vil nyde en middag med
drikkevare.

 

Mikkel O. Pedersen Racing A/S

Tid: Tirsdag 24. november 19.00 – 21.00

Vores Julearrangement bliver i år med benzin i blodet og afholdt ved Struers absolut bedste racerkører
gennem tiden. Mikkel kører race på højt internationalt niveau og har kørt både Porsche Supercup, og
flere gange deltaget i 24-timers løbet Le Mans.
Kom og se de fine racerbiler og hør Mikkel fortælle om en verden med fart over feltet.
Der vil være Gløgg og småkager og mulighed for at ønske hinanden god jul.

 

Struer Kirke

Tid: Torsdag 18. marts 18.00 – 21.00

Generalforsamling i menighedshuset ved Struer Kirke hvor vi også skal høre om Kirken og Kirkernes Sociale
Arbejde der er et forholdsvis nyt tiltag i Struer Provsti.
Man kan læse mere om tiltaget her: Struer | Kirkernes sociale arbejde Viborg stift
Der vil være Smørrebrød efter generalforsamlingen.

 

Midt & Vestjyllands Jernbanemuseum

Tid: Torsdag 10. juni 19.00 – 21.00

Vi skal en tur ned og se vores Jernbanemuseum i Struer. Støtteforeningen har gennem 30 år opbygget
en imponerende samling af tog, vogne og remedier. Der er gået meget tid og brugt mange kræfter blandt
frivillige på dette projekt, og nu står det der.
Der vil være en øl eller vand ved arrangementet.

 

 

Hent program til opslagstavlen her…

 

år med Struer borgerforening

Arrangementskalender:

 

Struer Borgerforening holder som udgangspunkt 3 større arrangementer med spisning om året, samt et mindre virksomhedsbesøg.

 

Generalforsamling i marts:

Hvor vi starter med noget godt at spise samt en øl eller vand, herefter vil der være generalforsamling samt 1-2 indlæg der har relevans for Struer. (arrangementet er uden brugerbetaling, og holdes en torsdag i marts)

Sommerbesøg i juni:

Hvor vi besøger en spændende virksomhed i Struer, der vil typisk være en øl eller vand (arrangementet er uden brugerbetaling og holdes en hverdagsaften)

Efterårs arrangement i september:

Hvor vi typisk vil være ude og se en virksomhed med efterfølgende spisning og Øl/Vin eller Oste-smagning, gerne på virksomheden. (arrangementet er med brugerbetaling og holdes en fredag aften)

Julefrokost:

Hvor vi mødes over julemaden i festligt stemning (arrangementet er med brugerbetaling og holdes en fredag eller lørdag sidst i november eller først i december)