Struer Borgerforening er upolitisk og skal økonomisk hvile i sig selv.

Foreningens formål er at arrangere og støtte selskabelige sammenkomster og relevante kulturelle aktiviteter til gavn for borgerne i Struer Kommune.

Struer Borgerforening er sponsor for Gimsinghoved Kunst- og KulturCenter,  Struer Går Live samt flere lokale foreninger og sportsklubber.

Struer Borgerforening blev stiftet i marts 1880 og har været en aktiv del af byens liv lige siden.

Carl Beiter (formand 1961-1972 og 1980-83)

har skrevet om Struer Borgerforenings historie; læs hans artikler herunder

En beretning om Struer Borgerforenings historie

Af Carl Beiter

Formand 1961-1972 og 1980-83

Struer Borgerforening stiftedes i marts 1880. Den nøjagtige dato kendes ikke med sikkerhed, men den sandsynlige dato er d. 15 marts. Forhandlingsprotokollerne indtil 1922 findes ikke, så de kilder, jeg har anvendt, stammer dels fra forhandlingsprotokollerne efter 1922, dels fra løsblade, som forefindes, dels fra lektor Gunnar Sandfelds bog “Fra en helt anden tid”, og endvidere fra de erindringer jeg selv har om foreningen efter 1948.

De tre initiativtagere og stiftere af foreningen var konsul Mads Schou, farver Ove Damsgaard og træhandler P.S.  Hjorth. Til foreningens første formand valgtes konsul Mads Schou.

Det var på den tid, at Struer fra at være en lille flække med l008 indbyggere gik over til at blive en stationsby, idet Skive-Struer banen var etableret, og Thybanen kom til få år senere. Struer havde på dette tidspunkt vokseværk, og derfor havde disse tre fremsynede borgere nok tænkt på behovet for en forening, som kunne skabe et godt forhold blandt de mange tilflyttere, som jo især var involveret i jernbanedrift.

Men hvem var egentlig denne konsul Mads Schou, Borgerforeningens første formand?

Mads Schou var født i Ringkøbing i 1826. Han blev uddannet i Flensborg og Altona. I 1853 købte han Kompagnigården i Struer af konsul og købmand H.P. Rygaard. Købmandsgården lå netop der, hvor Grand Hotel ligger i dag, og på den tid blev der arbejdet med anlæggelsen af havnen. Konsul Schou oparbejdede en stor forretning i Struer og flyttede selv til byen i 1858. I 1862 købte han sammen med to andre Struer Teglværk, og han købte endvidere Thorngaards marker vest for Søndergade overfor Teglværket (nu Rosenvænget og Fjordglimt).

Mads Schou virkede med utrættelig energi på Struers udvikling, og byen kan takke ham for en stor af, hvad byen siden blev til. Han fik mange tillidsposter, var sognerådsformand for Gimsing Kommune, som Struer dengang hørte under, han var svensk-norsk vicekonsul og stifter af Struer Sparekasse. Mads Schou døde i 1889.

Foreningens første vedtægter kan ikke opspores, men i 1927 fik foreningen nye vedtægter, og da jeg har en formodning om, at disse vedtægter ikke afviger så meget fra de første, nedskriver jeg 1927-vedtægterne her, fordi de også har en historisk interesse.

  • 1: Foreningens navn er Struer Borgerforening.§2: Foreningen er upolitisk.
    Dens formål er:
    Arrangering af selskabelige sammenkomster.
    Opsparing af et byggefond.
    At tage initiativ til borgernes bedste.
    (kommunale prøvevalg og lignende.)
  • §3: Enhver uberygtet mand eller kvinde over 18 år i Struer eller nærmeste omegn kan optages i foreningen, når de foreslåes af et medlem. Bestyrelsen bestemmer, hvorvidt den foreslåede skal optages.§4: Forhenværende medlemmer, der er udtrådt af foreningen for at aftjene deres værnepligt, kan optages påny uden at betale indskud.

    §5: Til foreningens selskabelige sammenkomster har medlemmer med husstand adgang, dog ikke mandlige personer over 18 år. Ugifte medlemmer har ret til at indføre en dame, for hvis hæderlighed det pågældende medlem er ansvarlig. Benytter foreningen ved sine selskabelige sammenkomster i Struer bosiddende personer, og disse assisterer uden vederlag, er bestyrelsen bemyndiget til at indbyde de pågældendes nærmeste familie til at være foreningens gæster den aften, assistancen ydes. I andre tilfælde kan i Struer boende personer ikke indføres. Fremmede kan kun indføres med bestyrelsens tilladelse. Det må senest ved indgangen anmeldes for bestyrelsen, når et medlem ønsker at indføre fremmede.

    §6: Generalforsamlingen kan udnævne æresmedlemmer.

    §7: Medlemsbidraget er l0 kr. årlig, der opkræves halvårlig forud. Nye medlemmer betaler for det halvår, hvori de indmeldes, samt to kr. i indskud. Æresmedlemmer er kontingentfrie. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af det beløb, der betales i entre til de sammenkomster, der ikke udelukkende kan afholdes af foreningens midler.

    §8: For at kunne deltage i foreningens sammenkomster må enhver restance med medlemsbidraget være betalt. Pådrager et medlem sig restance for mere end et halvårsbidrag, slettes han straks af medlemslisten og kan senere kun optages mod betaling af restancen og kun såfremt bestyrelsen iøvrigt anser ham for kvalificeret til optagelse.

    §9: Udmeldelse sker skriftligt til formand eller kasserer.

    §10: Foreningens bestillingsmænd vælges på den ordinære generalforsamling og består af en bestyrelse på fem medlemmer, to revisorer, to balinspektører, een fanebærer og een vicefanebærer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen. Der afgår hvert andet år to og tre bestyrelsesmedlemmer efter længst funktionstid. De øvrige bestillingsmænd vælges for et år ad gangen. Bestyrelsen vælger for hvert nyt valg af sin midte en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær.

    §11: Formanden leder generalforsamlingen og bestyrelsesmøderne samt de selskabelige sammenkomster. Han modtager og besvarer på bestyrelsens vegne andragender, breve m.v. I formandens fravær overtager næstformanden hans forretninger.

    §12: Kassereren opkræver alle foreningens tilfaldende indtægter, opbevarer foreningens midler, samt udbetaler de af formanden anviste beløb. Han udfærdiger det årlige regnskab, der efter revisionen fremlægges med bilag på generalforsamlingen. Han er pligtig til at give den øvrige bestyrelse en nøjagtig oversigt over kassens status og forevise den foreningens midler, når det forlanges.

    §13: Bestyrelsen har den udøvende myndighed i alle foreningens anliggender. Den repræsenterer foreningen udadtil og arrangerer efter bedste skøn foreningens sammenkomster og underholdninger. Bestyrelsen antager og afskediger foreningens bud.

    §14: Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og kun den kan give og ophæve foreningens love. Den afholdes hvert år inden midten af februar og er beslutningsdygtig, når den er indkaldt med mindst fem dages varsel. Forslag, andragende og lign., der ønskes behandlede på generalforsamlingen skal være indleverede skriftligt med navns underskrift til formanden inden den 15. januar.
    Efter denne frist behandles sagerne kun, hvis de har kunnet opføres på den trykte dagsorden. Enhver kan dog på generalforsamlingen fremkomme med besværinger, forslag o.l. under punktet “Eventuelt”, men der kan ikke tages beslutning i sagen, medmindre der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling og skal indkalde til en sådan, når mindst 20 medlemmer fordrer det og angiver, hvad der ønskes forhandlet om. Til lovændringer kræves 2/3 af de afgivne stemmer. I alle andre tilfælde afgør simpelt flertal spørgsmålet. I tilfælde af stemmelighed såvel i generalforsamlingen som i bestyrelsen gør formandens stemme udslaget. Afstemningen sker ved håndsoprækning, men skriftligt, når halvdelen af de tilstedeværende fordrer det.

    §15: Medlemmerne skulle rette sig efter foreningens love og må i foreningen intet foretage sig, der strider mod velanstændighed og god orden, og som kan være fornærmende for andre eller virke forstyrrende på selskabets fornøjelser. Begår nogen forseelser af sådan art, kan de efter bestyrelsens skøn enten tildeles en advarsel, bortvises fra lokalet eller i tilfælde af særlig grov art ekskluderes af foreningen.

    §16: Foreningen kan kun ophæves, når 3/4 af de på generalforsamlingen mødte medlemmer stemmer derfor. Generalforsamlingen tager derefter beslutning om, hvorledes foreningens midler skulle anvendes.

(§2, stykke 2, er ny i forhold til de første vedtægter og skulle senere vise sig at blive væsentlig for foreningen.)

Men hvad beskæftigede Borgerforeningen sig med i de første mange år, hvor radioen endnu ikke var opfundet, og TV endnu var langt ude i fremtiden?

Ifølge formålsparagraffen skulle man arrangere selskabelige sammenkomster og i øvrigt arrangere, hvad man fandt, der var til borgernes bedste. Og det gjorde man så.

Man arrangerede koncerter, oplæsninger, udflugter med dampskibe, maskeballer, fællesspisninger, fugleskydninger på Vralden, sækkevæddeløb for drenge og bazarer. I 1890 fra den 9.-16. novemberafholdt Borgerforeningen en bazar på Schous Hotel. Ifølge Gunnar Sandfelds bog “Fra en helt anden tid” refererede “Avisen” bazaren således:

Indgangen er dannet med en grøn smukt klædt portal. Straks efter, man er kommet igennem garderoben i korridoren – for enden af hvilken en nydelig lille grotte angives at være Kirsten Piils kilde – har man straks lejlighed til at beundre komiteens arrangementstalent, idet man kommer ind i en løvhal, hvor udmærkede og smukke dekorationer med grønt, guirlander og et utal af kulørte lamper er af ypperlig virkning. Herfra er der indgang til dansesalen, hvor dansen går lystigt til Holstebro Musikkorps’ toner, til en hyggelig kafé for damer, til en karrusel og endelig til store sal. Her forbavses man straks ved første øjekast over, hvor meget der ved anvendelse af flag og grønt kan gøres ud af en sådan sal. Byens dekoratører overgår denne gang sig selv i opfindsomhed. Pladsen tillader ikke her at opregne alt det mærkelige, der findes her i salen: En nydelig lille blomsterbutik, et kunstkabinet, en udstilling af de til bazaren skænkede varer, hvoriblandt ting af betydelig værdi. Endelig teatret, som ubetinget er bazarens glanspunkt, og præstationerne, der ydes a£ dilettanter fra byen, er mere end almindelig gode. Kan man undre sig over, at der hele ugen var talrigt besøg og mægtigt overskud?

Struer Borger- og Håndværkerstiftelse

I vedtægterne fra 1927 indgår noget nyt i Borgerforeningens formålsparagraf: Opsparing af en byggefond og deltagelse i styrelsen af Borger- og Håndværkerforeningens Stiftelse i henhold til dennes fundats.

I 1931 fik Borgerforeningen et andragende fra Håndværkerforeningen om et tilskud til opførelsen af en stiftelse med friboliger til ældre veltjente håndværkere i byen, der ikke var under offentlig forsorg. Det oplystes, at Håndværkerforeningen agtede at anvende sin opsparede formue på ca. 5000 kr. til formålet, at firma T.W. Jensens sønner, købmand Niels Jensen og teglværksejer, tidl. borgmester Johs. Jensen havde skænket en byggegrund, og at forskellige institutioner havde tilsagt deres støtte. Grunden var placeret i Torvegade.

På generalforsamlingen diskuteredes andragendet, og da Borgerforeningen i sin formålsparagraf bl.a. havde opsparing af en byggefond, fandt man, at hvis man besluttede at gå ind i dette med en del af formuen, måtte betingelsen være, at Borgerforeningens medlemmer blev kendt ligeberettigede med Håndværkerforeningens medlemmer ved tildeling af friboliger, samt at bestyrelsen af stiftelsen måtte deles ligeligt mellem de to foreninger. Ligeledes ville man forlange, at Stiftelsens navn, som Håndværkerforeningen havde tænkt sig skulle være Struer Håndværkerstiftelse skulle ændres til Struer Borger- og Håndværkerstiftelse.

Bestyrelsen blev bemyndiget til at forhandle videre med Håndværkerforeningen på grundlag af ovenstående, og dersom man blev enige, skulle der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling for vedtagelse.

De to foreninger mødtes den 7. april for at drøfte Borgerforeningens udspil. Håndværkerforeningen viste sig at være villig til at imødekomme Borgerforeningens ønsker, og det vedtoges at begge foreninger skulle indkalde til ekstraordinære generalforsamlinger. Grundlaget skulle være, at begge foreninger skulle stille 5000 kr. til rådighed til formålet, mens restbeløbet skulle søges tilvejebragt ved indsamling.

Hver forening skulle vælge to medlemmer til stiftelsens bestyrelse. De fire valgte skulle så vælge et femte medlem, som skulle være medlem af begge foreninger. Valgene skulle gælde for fire år. Den 13. april holdt Borgerforeningen den ekstraordinære generalforsamling med to punkter på dagsordenen:

Forslag fra bestyrelsen om, at de to foreninger lader opføre en stiftelsesbygning med friboliger for ældre veltjente borgere eller disses enker, samt at anvende 5000 kr. til dette formål. Såfremt dette vedtages, foretages valg af to medlemmer til bestyrelsen for Stiftelsen samt to suppleanter. Generalforsamlingen vedtog enstemmigt planen, og der foretoges valg.

På generalforsamlingen i 1932 oplystes det, at opførelsen af Stiftelsen kostede 34.000 kr. hvoraf de 24.000 kr. var gaver. Restbeløbet skulle optages som lån. Der var seks lejligheder. I stuen mdl. leje 30 kr. På 1. sal var lejen 35 kr. og i tagetagen 20 kr.

På de fremtidige generalforsamlinger skulle formanden for Stiftelsen afgive en fyldig beretning.

I mange år fungerede Stiftelsen godt efter sit formål, og samarbejdet mellem de to foreninger fungerede udmærket, men i halvfjerdserne begyndte det at knibe med at udleje lejlighederne til egne medlemmer, lejlighederne var efterhånden nedslidte og umoderne. Man søgte på et tidspunkt ministeriet om lov til at nedlægge Stiftelsen, men fik afslag. Håndværkerforeningen havde mistet en stor del af sine medlemmer og måtte ophæve foreningen, hvorefter det overdroges Borgerforeningen alene at administrere Stiftelsen.

I 1980, da Ole Møller Nielsen og Andreas Nielsen administrerede Stiftelsen for Borgerforeningen, blev lejlighederne fuldstændig renoverede og fremstod i moderne stand. Nu blev lejlighederne jo dyrere, men da lejerne fik boligtilskud, mærkedes det ikke så meget. Men som årene gik, stod det klart, at det ville blive meget vanskeligt fortsat at leje lejlighederne ud, så man forsøgte igen at få lov til at nedlægge Stiftelsen.

Denne gang lykkedes det. Ejendommen, Torvegade 21, blev solgt, og efter salget blev der et pænt beløb tilbage til Borgerforeningen, som indtil nu er bevaret som et aktiv. En epoke i Borgerforeningens historie var dermed forbi.
Formænd og Æresmedlemmer af Struer Borgerforening

Som tidligere nævnt var konsul Mads Schou foreningens første formand indtil sin død. Hvem der efterfulgte Mads Schou, vides ikke, idet foreningens første protokol ikke forefindes. Men fra 1914-1917 var redaktør Jens Jensen Krarup formand. Krarup efterfulgtes af sparekassebogholder og branddirektør Dubgaard Nielsen, som var formand indtil 1932, hvor han afløstes af trafikinspektør Okkels, som fraflyttede byen året efter, hvor gartner M. Johansen blev formand.

I 1938 fulgte som formand politiassistent P. Graugaard, som i 1941 afløstes af forretningsfører A.Bækgaard Holflod. 1 1948 blev politiassistent P. Graugaard atter formand og blev på posten

indtil 1961, hvor guldsmed Carl Beiter afløste ham og var formand til 1972. Herefter valgtes landsretssagfører A.J. Zachariassen til formand, og han sad i øvrigt i bestyrelsen i 33 år.

I 1980 blev Carl Beiter igen formand, og med tre år på posten nåede han op på sammenlagt 35 år i bestyrelsen. Ny formand i 1983 blev advokat Terkel Ladegaard. 1 1989 valgtes filialdirektør Jørn Erik Jensen til formand, men allerede året efter blev advokat Terkel Ladegaard igen formand indtil 1994, hvor den første kvinde i foreningens historie, assurandør Susanne Lund, overtog formandsposten. I 1999 valgtes salgschef Dan Kronborg. I 2003 valgtes til ny formand tømrermester Henning Pedersen, hvorefter servicechef Bent Kudsk overtog hvervet i 2007 frem til marts 2012.

Redaktør J. Krarup var den første, som udnævntes til æresmedlem. Senere fulgte branddirektør Dubgaard Nielsen, sagfører K.L. Knudsen, snedkermester I.M. Christensen, politiassistent P. Graugaard, slagtermester Peder Jensen, direktør Chr. Pedersen, arkitekt H. Møller Nielsen og guldsmed Carl Beiter.

Den farverige formand

Den person, som udover konsul Schou har betydet mest for Struer Borgerforening, er uden tvivl politiassistent P. Graugaard, som var formand i 17 år og sad i bestyrelsen i 23 år. Derfor vil jeg i det følgende forsøge at tegne et portræt af dette uforlignelige menneske:

Peder Graugaard var født på Thyholm og kom til Struer som politibetjent i 1919. Af skikkelse var han høj og stout, kunne måske virke lidt brysk på mennesker, som ikke kendte ham, men han havde hjertet det rette sted.

Graugaard kunne betegnes som en original, men i ordets fineste betydning. Graugaard tog f.eks. rundt til tilflytternee og bød dem velkommen til Struer, og Borgerforeningen satte han sit helt personlige præg på.

Han kunne således – hvis for få havde meldt sig til den årlige torskespisning – tage telefonen og ringe til en del medlemmer for at sige: De har ikke meldt Dem til torskespisningen, jeg regner med, at det er en fejltagelse, og derfor har jeg nu tilmeldt Dem.

Graugaard kunne godt virke lidt “kantet”, og hans sprog, når han holdt taler, var uforligneligt. Således forekom der på generalforsamlingen i 1956 følgende episode:

Dyrlæge Munch Pedersen udbad sig efter beretningen et kursus i jysk, idet han hævdede ikke at kunne forstå, hvad formanden havde sagt.

Hertil svarede Graugaard:

Jeg agter ikke at aflægge mit jyske til fordel for en dyrlæge fra Sjælland.

Denne bemærkning vakte naturligvis stor morskab og var typisk for Graugaard.

Graugaard og Borgerforeningen var et. Han var initiativrig, men også økonomisk ansvarlig. Der var ingen grænser for, hvor meget han kunne underbyde en teaterdirektør, når der skulle aftales honorar for en teaterforestilling i byen.

Da Borgerforeningen havde besøg af Det kongelige Teater med selveste Poul Reumert, var Graugaard på hotellet om eftermiddagen for at byde skuespillerne velkommen. Da han sad ved kaffebordet sammen med Poul Reumert, sagde denne til Graugaard:

Ja, De må jo have lært rigtig mange skuespillere at kende…

Graugaard replicerede:

Ja, her kommer jo så mange af disse hersens gøglere…

Da der under krigen skulle bygges bunkers i byen, kom der forskellige forslag, bl.a. om at bygge en bunkers på markedspladsen, den nuværende P-plads ved Løvbjerg.

Graugaards kommentar var:

Bunkers på markedspladsen? Nej, der falder ingen bomber på markedspladsen. (Hvad der jo vitterligt heller ikke gjorde.)

Da tyskerne i 1943 udstedte arrestordre mod politiet, gik Graugaard sammen med mange andre kolleger under jorden. Graugaard rykkede ind hos sin broder på Thyholm, men ringede til sine kontakter i Struer og meddelte:

“Jeg er gået under jorden, så hvis nogen skal tale med mig, kan man ringe til Flovlev nr. 69.”

Graugaard blev ikke genvalgt til Borgerforeningens bestyrelse i 1941, hvilket var til stor fortrydelse for ham, men han blev indvalgt igen i 1945 og sagde, at han følte det som en oprejsning for ham. Graugaard var benådet med Dannebrogsordenen og også initiativrig på andre felter. Han var bl.a. med til at stifte Propagandaudvalget, som senere blev til Erhvervsudvalget. Borgerforeningen havde i mange år en repræsentant i dette udvalg, ligesom der på generalforsamlingerne var beretning fra dette udvalg.

Også Husholdningsskolen (nu StruerSkolen) var Graugaard en af initiativtagerne til.

Borgerforeningen og teatret

I 1887 skete der noget, som skulle vise sig at få uvurderlig betydning for Borgerforeningen. Bag Schous Hotel blev der bygget en teatersal (i nyere tid nedrevet og omtalt som ALTA-bygningen). Det var oprindelig en lang sal, som kunne opdeles i to sale, og i den sydligste del af bygningen var der en scene. Indtil da havde de omrejsende teaterselskaber på besøg Struer holdt til på det oprindelige Hotel Struer mellem Søndergade og Bryggergade, hvor de måtte rejse en interimistisk scene.

Men efter 1887 begyndte Borgerforeningen at arrangere teaterforestillinger i den nye teatersal. I det hele taget må man sige, at Schous Hotel var Borgerforeningens “hjemmebane”. Det var her langt de fleste arrangementer fandt sted.

Nu blev Borgerforeningen Struers teaterforening og var det, indtil teatersalen blev nedlagt i 1964. Borgerforeningen har igennem de mange år haft et utal af teaterforestillinger i salen, desuden koncerter og oplæsninger samt baller.

Som regel spilledes fire teaterforestillinger om året, deriblandt gæstespil fra Det kongelige Teater.

Epoken sluttede i 1963, hvor Borgerforeningen tegnede sig for både den største teaterfiasko og den største teatersucces. Fiaskoen var Beckett’s “Glade dage” med Bodil Udsen i hovedrollen. Ud fra titlen mødte et begrænset publikum frem for at se et lystspil, men stykket er lige det modsatte, så en del af publikum forlod salen i utide. Det var en så alvorlig økonomisk bet, at Borgerforeningen drøftede sagen på generalforsamlingen, og man overvejede at stoppe som teaterarrangør.

Hen på året fik man imidlertid mulighed for at få “Jeppe på Bjerget” med Osvald Helmuth i hovedrollen til Struer. Det var kostbart, men det lykkedes for første gang nogensinde at få et kommunalt tilskud på 546 kr., så der kunne vises både en eftermiddagsforestilling for skoleeleverne og en aftenforestilling for de voksne. I alt kom der 700 tilskuere – en forrygende succes.

Efter at teatersalen blev nedlagt, benyttede Borgerforeningen teatersalen i Folkets Hus nogle gange, indtil Nordvestjysk Teaterkreds blev en kendsgerning. På generalforsamlingen i 1965 måtte jeg som formand konstatere følgende:

”Vi må jo nok se i øjnene, at det – når scenen i Holstebro er færdigetableret – vil blive meget vanskeligt for os at arrangere teaterforestillinger, idet et nyt og moderne teater jo nok vil vise sig at være mere tiltalende for publikum, end det, vi under vore forhold kan tilbyde. Men går udviklingen derhen, vil det jo nok blive muligt for vor forening at give vore medlemmer gode muligheder for at komme i teater i Holstebro.

Denne udvikling kom allerede i gang ved oprettelsen af Nordvestjysk Teaterkreds. Bestyrelsen blev af det nedsatte udvalg indbudt til et møde, hvor vi fik en orientering om planerne, og hvor vi blev tilbudt samarbejde. Bestyrelsen vedtog derefter, at foreningen skulle tegne et kollektivt medlemsskab af teaterkredsen, hvorefter vore medlemmer gennem Borgerforeningen kunne tegne abonnementer og derved kunne spare et årligt beløb.

Bestyrelsen vedtog også at yde et tilskud til abonnementsprisen for ligesom komme i gang. På samme tidspunkt havde bestyrelsen en forhandling med Borgmesteren, dels om vores stilling til teaterkredsen og dels om spørgsmålet omkring tilskud til billetter til unge under uddannelse. Bestyrelsen vedtog at bestille 50 abonnementer til foreningen, idet vi regnede med at få disse afsat, og det holdt også stik, således at vi i dag har en del på venteliste.

Jeg vil tro, at omkring l00 af vore medlemmer i øjeblikket går i teater i Holstebro, samt en del unge under uddannelse, og disse tal gør det klart, at vi ikke vil kunne få ret mange til at gå i teater her i byen under de nuværende forhold. Det store antal abonnementer, som er tilsluttet teaterkredsen viser, at der har været et langt større behov for en god scene og et godt teater, end man på forhånd havde regnet med, og når vi her i byen i mange år har haft så dårlige forhold til teatervirksomhed, synes jeg, at der er god grund til at glæde sig over, at der nu er gode muligheder for at komme i teater, selvom vi naturligvis hellere havde set det her i byen.”

Til den første bestyrelse i Nordvestjysk Teaterkreds blev jeg indvalgt som repræsentant for Borgerforeningen.

I Borgerforeningens første mange år, ja helt frem til halvtredserne, skulle Generalforsamlingen udover, hvad der nu vælges, også vælge to balinspektører og to fanebærere. Balinspektørerne havde naturligvis til opgave at sørge for, at alle arrangementer, hvor der var dans, forløb i en god atmosfære. De skulle påse, at ingen “skejede ud”, og de arrangerede danselege og lignende.

Borgerforeningen fik tidligt en fane, og da den blev flittigt anvendt, måtte man have faste fanebærere. Fanen var med i processioner, når byen festede. Fanen var med, når der var bazarer og skydning og ikke mindst, når byen fik besøg af kongeparret. Når et medlem døde, og hvis familien ønskede det, var fanen med i kirken ved begravelsen.

I 1951 ville foreningen gerne have en ny fane, og man besluttede at foretage en indsamling blandt medlemmerne til dette formål. Man indhentede tilbud og vedtog at købe en fane til 600 kr. Det var mange penge dengang, men beløbet blev indsamlet.

Det blev en meget smuk fanedug med dobbelt silkedug, Dannebrog med inskription og motiv i maskinbroderi. Inskriptionen består af Borgerforeningens navn, Struer byvåben i gult og blåt omgivet af egeløv. Denne fane blev præsenteret på generalforsamlingen i 1953 og indviet der.

Borgerforeningens fane regnes for at være den smukkeste fane i Struer.

Foreningen havde i mange år en kontingentopkræver. To gange årligt blev kontingentet indkasseret – også dengang det årlige kontingent var to kroner.

I 1944 fik foreningen nye vedtægter, og senere i 1980 blev disse vedtægter korrigeret en smule. Disse vedtægter genoptrykkes her:

De faste arrangementer
I de fleste af årene indgik tre faste arrangementer. Der var den ordinære generalforsamling med forudgående torskespisning. Dette arrangement foregik altid i de første mange år på lørdage. Det næste arrangement var et pladespil først i november måned, og så var der julefesten 4. juledag.

Generalforsamlingen og torskespisningen, som altid blev afholdt i februar eller marts måned, kunne i mange år samle mere end 50 medlemmer. Det er vist meget sjældent, at en generalforsamling overværes af en fjerdedel af medlemmerne. Dette store antal er da også i de sidste mange år indskrænket til ca. 20 medlemmer.

Under torskespisningen var der i mange år tradition for, at der holdtes taler, de fleste med ros til bestyrelsen, og der var og er stadig tradition for, at man under spisningen sang fire sange. Disse fire sange hører ligesom med til traditionerne i foreningen, hvorfor sangene vedlægges.

Det kunne ske, at der i løbet af og natten kom overraskelser. Således skete det en aften efter midnat, at mejeribestyrer Rasmussen hentede en junge mælk på mejeriet, og slagtermester P. Jensen hentede pølser, så forsamlingen fik pølser og mælk kl. 1. Spisningen bestod af kogt torsk, ostemadder samt kaffe. Denne herlige spisning kostede i starten 1 1/2 krone, i fyrrene steg det til 2 1/2 krone, og i 1953 var det steget til 6 1/2 krone.

Pladespillet afholdtes i november måned, et arrangement, som stadig tiltrækker mellem 70 og l00 medlemmer. I de senere år har man i pausen et kinesisk spil, hvortil bestyrelsen har formået en række sponsorer at skænke præmierne, således at arrangementet kan hvile i sig selv.

Julefesten foregik i de første mange år på Schous Hotel. Her var der hyggelige omgivelser. Da salen blev nedlagt, flyttedes arrangementet til pavillonen i Anlægget, men her blev pladsen blev for trang, så da Struer Hallen var færdigbygget i 1967, flyttede man dertil. Det var en brat overgang til masser af plads, men med selvbetjening. Bestyrelsen sørgede for, at der kunne blive så hyggeligt som muligt, med duge på bordene og hallen smukt pyntet.

Der blev hurtigt tradition for, at mange indledte aftenen med at spise på Grand Hotel, inden man begav sig ud i hallen. Det første år var der 350 til julebal, dette tal steg i de kommende år og kulminerede med mere end 700 deltagere. I firserne, da medlemsantallet begyndte at dale, tog man konsekvensen og flyttede til Struer Gymnasium, hvor man stadig holder festen om aftenen, og børnefesten i biografen “Apollon” om eftermiddagen.