MÆRKESAGER

Foreningens mærkesager

Hvad har Borgerforeningen ellers beskæftiget sig med udover det faste årlige program. Jeg vil i flæng nævne forskellige tiltag:

Foreningen har være initiativtager til rejsningen af et mindesmærke for Johs. Buchholtz.

Foreningen valgte i mange år repræsentanter til Ligningskommissionen.

Foreningen arrangerede i en del år ugentlige kortspil.

I foreningens første mange år blev der holdt karnevaller.

Mange oplæsningsaftener.

Foreningen var aktiv for bygningen af Oddesundbroen op gennem 30’erne.

Det samme gælder oprettelsen af gymnasiet.
I 1949 lavede foreningen en cabaret med foreningens egne medlemmer på scenen.

I 1950 fik Borgerforeningen Statsradiofoniens store lyttersucces ”Gøglervognen” til Struer med navnkundige Svend Pedersen ved mikrofonen.

I 1967 var foreningen engageret i byens 50 års købstadsjubilæum og stod for det store vognoptog – vistnok det største i byens historie.

Foreningen var initiativtager til gaven til byen, den smukke borgmesterkæde.

I 1970, da Struer kåret til Årets by, arrangerede foreningen en familieuge.

Ugen bød bl.a. på en aften i Buchholtz hus, og der meldte sig så mange, at man måtte arrangere yderligere en aften, hvortil der også var fuldt hus.

Borgerforeningen arrangerede også en kulturaften på Biblioteket.

I tiden efter 1980 har skiftende bestyrelser fortsat den linie, som har været gennem de mange år, men har også forsøgt med noget nyt. Nogle gange har man således arrangeret vinsmagnings aftener på Gimsinghoved, endvidere med stor succes diskoteksaftener på Stephanie.

I 1992 deltog foreningen i anledning af byens 75 års jubilæum med fanevagt ved festgudstjenesten i Struer Kirke.

Struer Borgerforening har – som næsten alle andre foreninger – siden firserne måttet notere et faldende medlemsantal, således foreningen nu har ca. 150 medlemmer, men da det jo er familiemedlemmer, er Borgerforeningen stadig en af byens store foreninger.

Foreningen har også haft held til at gå ind i vigtige sager for byen. Det er følgende åbne brev til politimesteren i Holstebro et godt eksempel på:

Efter meddelelser i pressen ser det ud til, at Politimesteren har planer om, at Kriminalpolitiet i Struer skal nedlægges, når den nuværende kriminalassistent falder for aldersgrænsen.

En sådan beslutning finder vi – og vi tror, at den deles af Struers befolkning – vil være den dårligst tænkelige. I forvejen har man jo tidligere halveret styrken i Struer ved at overflytte kriminalassistent Schuricht til Holstebro.

Vi vil gerne pege på een efter vor mening bedre løsning, nemlig at flytte det såkaldte “Struerhold” hjem til stationen i Struer, hvor vi finder, at holdet hører hjemme. Man vil efter vor mening langt lettere kunne udføre et præventivt arbejde, når man har sit virke på stedet, ligesom det må være et stort plus at kende befolkningen i byen.

For byens befolkning som helhed vil det være en stor betryggelse at have en bemanding her.
I forvejen er ordenspolitiet her i byen jo hen ad vejen antalmæssigt nedskåret så meget, at vi finder, dets arbejdsmuligheder må være meget dårlige. Vi ser helst døgnvagt på stationen i Struer, men erkender, at der i øjeblikket ingen mulighed er herfor, men vi håber da, at vor Politimester – når der atter kommer mere politi til området – vil gå stærkt ind for Struers ønske herom.

Struer er ingen lille by mere, så det må være en naturlig og helt relevant ting at have et hensigtsmæssigt ordens- og kriminalpoliti.
Vi vil i samme forbindelse henstille til Politimesteren at lade færdselspatruljen besøge gågaden engang imellem.

Det har efterhånden udviklet sig dertil, at det er en gade med fri cykling og knallertkørsel såvel i dag- som aftentimerne.

Skal vi bevare gaden som gågade – hvilket alle ønsker – må vi have sat en stopper for kørselen, inden der sker ulykker. Det finder vi sker bedst ved at idømme de skyldige bøder, hvilket nok skal virke præventivt.

Vi håber, at De vil tage disse betragtninger med i Deres overvejelser.

Med venlig hilsen
Struer Borgerforening

Den store fest

Borgerforeningens l00 års jubilæum i 1980 blev foreningens hidtidige største fest, kaldet århundredets største fest i Struer. Siden 1970 havde foreningen opsparet i et jubilæumsfond, således at man havde ca. 30.000 kr. til at feste for.

Medlemmerne blev inviteret til fest på Gymnasiet for l00 kr. alt inclusive. Der mødte ca. 300 til festen, og alle havde en god aften.
Om formiddagen holdtes reception på Grand Hotel, hvor mange mødte op med gaver og blomster. Ved denne lejlighed overdrog Borgerforeningen et gældsbevis på 2000 kr. til Borger- og håndværkerstiftelsen.

Samme dag nedlagde bestyrelsen blomster på tre tidligere formænds grave.

Ved aftenfesten lød formandens velkomst således:

Dengang var Struer Danmarks lifligste egn
staden lå smilende i østersens tegn
Skatten var lille og de huse var små
Asfalt? Bevar os, ingen tænkte derpå
men De kan stole på, at byen var kær
særlig en aftenstund i tranlygters skær
åh, den var herlig, den var ren poesi
og springvandet strålede i midten deri.

Med disse bevingede ord, som stammer fra Struers barndom og Borgerforeningens stiftelse er det mig en stor glæde på bestyrelsens vegne at byde hjertelig velkommen til den store medlemsskare, som vil være med til at fejre foreningens l00 års jubilæum.

Hjertelig velkommen til foreningens mange gæster, ikke mindst til borgmester S.E. Kristensen og frue. Som man vil bemærke, har borgmesteren taget borgmesterkæden på. Jeg vil tro, at mange af de tilstedeværende ikke tidligere har set den, men den er nok værd at kaste et øje på.

Bestyrelsen har lagt rammen for festen, og så må vi bede festdeltagerne at udfylde rammen, så vi kan få en værdig, god og munter fest, som vi kan mindes med glæde.

Jeg vil bede forsamlingen et øjeblik rette blikket på foreningens smukke fane, som medlemmerne samlede ind til for ca. 30 år siden.

Vi vil som sædvanlig ved Borgerforeningens fester indlede med at råbe et trefoldigt leve for vort fædreland. Danmark leve …

Sang: Første vers af Der er et yndigt land.
Endnu engang velkommen til alle, god appetit og god fornøjelse.

Efterskrift

Et af Struer Borgerforenings stærke våben er, at den er upolitisk. Derfor kan den stadig med vægt råbe vagt i gevær, hvis og når der opstår situationer, hvor bestyrelsen synes, at det er imod borgernes ønske. Foreningen har stadig så mange medlemmer, at den vil have gode chancer for at blive hørt. Derfor har foreningen ikke blot en lang og spændende fortid, men kan også få en god fremtid, hvis de kommende bestyrelser lever op til deres ansvar.

Bestyrelsesmedlemmerne er ikke blot i Styrelsen af en tilfældig forening, men i bestyrelsen for en forening, hvis historie går helt tilbage til dengang, Struer var en lille flække på 1008 indbyggere. Det forpligter bestyrelsen til at videreføre Borgerforeningen, måske gennem nye veje, men med ansvar overfor de initiativtagere, som i sin tid stiftede Borgerforeningen.

Struer i marts 2004

Carl Beiter