En beretning om Struer Borgerforenings historie

Af Carl Beiter
Formand 1961-1972 og 1980-83

Struer Borgerforening stiftedes i marts 1880. Den nøjagtige dato kendes ikke med sikkerhed, men den sandsynlige dato er d. 15 marts. Forhandlingsprotokollerne indtil 1922 findes ikke, så de kilder, jeg har anvendt, stammer dels fra forhandlingsprotokollerne efter 1922, dels fra løsblade, som forefindes, dels fra lektor Gunnar Sandfelds bog “Fra en helt anden tid”, og endvidere fra de erindringer jeg selv har om foreningen efter 1948.

De tre initiativtagere og stiftere af foreningen var konsul Mads Schou, farver Ove Damsgaard og træhandler P.S.  Hjorth. Til foreningens første formand valgtes konsul Mads Schou.

Det var på den tid, at Struer fra at være en lille flække med l008 indbyggere gik over til at blive en stationsby, idet Skive-Struer banen var etableret, og Thybanen kom til få år senere. Struer havde på dette tidspunkt vokseværk, og derfor havde disse tre fremsynede borgere nok tænkt på behovet for en forening, som kunne skabe et godt forhold blandt de mange tilflyttere, som jo især var involveret i jernbanedrift.

Men hvem var egentlig denne konsul Mads Schou, Borgerforeningens første formand?

Mads Schou var født i Ringkøbing i 1826. Han blev uddannet i Flensborg og Altona. I 1853 købte han Kompagnigården i Struer af konsul og købmand H.P. Rygaard. Købmandsgården lå netop der, hvor Grand Hotel ligger i dag, og på den tid blev der arbejdet med anlæggelsen af havnen. Konsul Schou oparbejdede en stor forretning i Struer og flyttede selv til byen i 1858. I 1862 købte han sammen med to andre Struer Teglværk, og han købte endvidere Thorngaards marker vest for Søndergade overfor Teglværket (nu Rosenvænget og Fjordglimt).

Mads Schou virkede med utrættelig energi på Struers udvikling, og byen kan takke ham for en stor af, hvad byen siden blev til. Han fik mange tillidsposter, var sognerådsformand for Gimsing Kommune, som Struer dengang hørte under, han var svensk-norsk vicekonsul og stifter af Struer Sparekasse. Mads Schou døde i 1889.

Foreningens første vedtægter kan ikke opspores, men i 1927 fik foreningen nye vedtægter, og da jeg har en formodning om, at disse vedtægter ikke afviger så meget fra de første, nedskriver jeg 1927-vedtægterne her, fordi de også har en historisk interesse.

  • 1: Foreningens navn er Struer Borgerforening.§2: Foreningen er upolitisk.
    Dens formål er:
    Arrangering af selskabelige sammenkomster.
    Opsparing af et byggefond.
    At tage initiativ til borgernes bedste.
    (kommunale prøvevalg og lignende.)
  • §3: Enhver uberygtet mand eller kvinde over 18 år i Struer eller nærmeste omegn kan optages i foreningen, når de foreslåes af et medlem. Bestyrelsen bestemmer, hvorvidt den foreslåede skal optages.§4: Forhenværende medlemmer, der er udtrådt af foreningen for at aftjene deres værnepligt, kan optages påny uden at betale indskud.

    §5: Til foreningens selskabelige sammenkomster har medlemmer med husstand adgang, dog ikke mandlige personer over 18 år. Ugifte medlemmer har ret til at indføre en dame, for hvis hæderlighed det pågældende medlem er ansvarlig. Benytter foreningen ved sine selskabelige sammenkomster i Struer bosiddende personer, og disse assisterer uden vederlag, er bestyrelsen bemyndiget til at indbyde de pågældendes nærmeste familie til at være foreningens gæster den aften, assistancen ydes. I andre tilfælde kan i Struer boende personer ikke indføres. Fremmede kan kun indføres med bestyrelsens tilladelse. Det må senest ved indgangen anmeldes for bestyrelsen, når et medlem ønsker at indføre fremmede.

    §6: Generalforsamlingen kan udnævne æresmedlemmer.

    §7: Medlemsbidraget er l0 kr. årlig, der opkræves halvårlig forud. Nye medlemmer betaler for det halvår, hvori de indmeldes, samt to kr. i indskud. Æresmedlemmer er kontingentfrie. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af det beløb, der betales i entre til de sammenkomster, der ikke udelukkende kan afholdes af foreningens midler.

    §8: For at kunne deltage i foreningens sammenkomster må enhver restance med medlemsbidraget være betalt. Pådrager et medlem sig restance for mere end et halvårsbidrag, slettes han straks af medlemslisten og kan senere kun optages mod betaling af restancen og kun såfremt bestyrelsen iøvrigt anser ham for kvalificeret til optagelse.

    §9: Udmeldelse sker skriftligt til formand eller kasserer.

    §10: Foreningens bestillingsmænd vælges på den ordinære generalforsamling og består af en bestyrelse på fem medlemmer, to revisorer, to balinspektører, een fanebærer og een vicefanebærer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen. Der afgår hvert andet år to og tre bestyrelsesmedlemmer efter længst funktionstid. De øvrige bestillingsmænd vælges for et år ad gangen. Bestyrelsen vælger for hvert nyt valg af sin midte en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær.

    §11: Formanden leder generalforsamlingen og bestyrelsesmøderne samt de selskabelige sammenkomster. Han modtager og besvarer på bestyrelsens vegne andragender, breve m.v. I formandens fravær overtager næstformanden hans forretninger.

    §12: Kassereren opkræver alle foreningens tilfaldende indtægter, opbevarer foreningens midler, samt udbetaler de af formanden anviste beløb. Han udfærdiger det årlige regnskab, der efter revisionen fremlægges med bilag på generalforsamlingen. Han er pligtig til at give den øvrige bestyrelse en nøjagtig oversigt over kassens status og forevise den foreningens midler, når det forlanges.

    §13: Bestyrelsen har den udøvende myndighed i alle foreningens anliggender. Den repræsenterer foreningen udadtil og arrangerer efter bedste skøn foreningens sammenkomster og underholdninger. Bestyrelsen antager og afskediger foreningens bud.

    §14: Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og kun den kan give og ophæve foreningens love. Den afholdes hvert år inden midten af februar og er beslutningsdygtig, når den er indkaldt med mindst fem dages varsel. Forslag, andragende og lign., der ønskes behandlede på generalforsamlingen skal være indleverede skriftligt med navns underskrift til formanden inden den 15. januar.
    Efter denne frist behandles sagerne kun, hvis de har kunnet opføres på den trykte dagsorden. Enhver kan dog på generalforsamlingen fremkomme med besværinger, forslag o.l. under punktet “Eventuelt”, men der kan ikke tages beslutning i sagen, medmindre der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling og skal indkalde til en sådan, når mindst 20 medlemmer fordrer det og angiver, hvad der ønskes forhandlet om. Til lovændringer kræves 2/3 af de afgivne stemmer. I alle andre tilfælde afgør simpelt flertal spørgsmålet. I tilfælde af stemmelighed såvel i generalforsamlingen som i bestyrelsen gør formandens stemme udslaget. Afstemningen sker ved håndsoprækning, men skriftligt, når halvdelen af de tilstedeværende fordrer det.

    §15: Medlemmerne skulle rette sig efter foreningens love og må i foreningen intet foretage sig, der strider mod velanstændighed og god orden, og som kan være fornærmende for andre eller virke forstyrrende på selskabets fornøjelser. Begår nogen forseelser af sådan art, kan de efter bestyrelsens skøn enten tildeles en advarsel, bortvises fra lokalet eller i tilfælde af særlig grov art ekskluderes af foreningen.

    §16: Foreningen kan kun ophæves, når 3/4 af de på generalforsamlingen mødte medlemmer stemmer derfor. Generalforsamlingen tager derefter beslutning om, hvorledes foreningens midler skulle anvendes.

(§2, stykke 2, er ny i forhold til de første vedtægter og skulle senere vise sig at blive væsentlig for foreningen.)

Men hvad beskæftigede Borgerforeningen sig med i de første mange år, hvor radioen endnu ikke var opfundet, og TV endnu var langt ude i fremtiden?

Ifølge formålsparagraffen skulle man arrangere selskabelige sammenkomster og i øvrigt arrangere, hvad man fandt, der var til borgernes bedste. Og det gjorde man så.

Man arrangerede koncerter, oplæsninger, udflugter med dampskibe, maskeballer, fællesspisninger, fugleskydninger på Vralden, sækkevæddeløb for drenge og bazarer. I 1890 fra den 9.-16. novemberafholdt Borgerforeningen en bazar på Schous Hotel. Ifølge Gunnar Sandfelds bog “Fra en helt anden tid” refererede “Avisen” bazaren således:

Indgangen er dannet med en grøn smukt klædt portal. Straks efter, man er kommet igennem garderoben i korridoren – for enden af hvilken en nydelig lille grotte angives at være Kirsten Piils kilde – har man straks lejlighed til at beundre komiteens arrangementstalent, idet man kommer ind i en løvhal, hvor udmærkede og smukke dekorationer med grønt, guirlander og et utal af kulørte lamper er af ypperlig virkning. Herfra er der indgang til dansesalen, hvor dansen går lystigt til Holstebro Musikkorps’ toner, til en hyggelig kafé for damer, til en karrusel og endelig til store sal. Her forbavses man straks ved første øjekast over, hvor meget der ved anvendelse af flag og grønt kan gøres ud af en sådan sal. Byens dekoratører overgår denne gang sig selv i opfindsomhed. Pladsen tillader ikke her at opregne alt det mærkelige, der findes her i salen: En nydelig lille blomsterbutik, et kunstkabinet, en udstilling af de til bazaren skænkede varer, hvoriblandt ting af betydelig værdi. Endelig teatret, som ubetinget er bazarens glanspunkt, og præstationerne, der ydes a£ dilettanter fra byen, er mere end almindelig gode. Kan man undre sig over, at der hele ugen var talrigt besøg og mægtigt overskud?