Borgerforeningen og teatret

I 1887 skete der noget, som skulle vise sig at få uvurderlig betydning for Borgerforeningen. Bag Schous Hotel blev der bygget en teatersal (i nyere tid nedrevet og omtalt som ALTA-bygningen). Det var oprindelig en lang sal, som kunne opdeles i to sale, og i den sydligste del af bygningen var der en scene. Indtil da havde de omrejsende teaterselskaber på besøg Struer holdt til på det oprindelige Hotel Struer mellem Søndergade og Bryggergade, hvor de måtte rejse en interimistisk scene.

Men efter 1887 begyndte Borgerforeningen at arrangere teaterforestillinger i den nye teatersal. I det hele taget må man sige, at Schous Hotel var Borgerforeningens “hjemmebane”. Det var her langt de fleste arrangementer fandt sted.

Nu blev Borgerforeningen Struers teaterforening og var det, indtil teatersalen blev nedlagt i 1964. Borgerforeningen har igennem de mange år haft et utal af teaterforestillinger i salen, desuden koncerter og oplæsninger samt baller.

Som regel spilledes fire teaterforestillinger om året, deriblandt gæstespil fra Det kongelige Teater.

Epoken sluttede i 1963, hvor Borgerforeningen tegnede sig for både den største teaterfiasko og den største teatersucces. Fiaskoen var Beckett’s “Glade dage” med Bodil Udsen i hovedrollen. Ud fra titlen mødte et begrænset publikum frem for at se et lystspil, men stykket er lige det modsatte, så en del af publikum forlod salen i utide. Det var en så alvorlig økonomisk bet, at Borgerforeningen drøftede sagen på generalforsamlingen, og man overvejede at stoppe som teaterarrangør.

Hen på året fik man imidlertid mulighed for at få “Jeppe på Bjerget” med Osvald Helmuth i hovedrollen til Struer. Det var kostbart, men det lykkedes for første gang nogensinde at få et kommunalt tilskud på 546 kr., så der kunne vises både en eftermiddagsforestilling for skoleeleverne og en aftenforestilling for de voksne. I alt kom der 700 tilskuere – en forrygende succes.

Efter at teatersalen blev nedlagt, benyttede Borgerforeningen teatersalen i Folkets Hus nogle gange, indtil Nordvestjysk Teaterkreds blev en kendsgerning. På generalforsamlingen i 1965 måtte jeg som formand konstatere følgende:

”Vi må jo nok se i øjnene, at det – når scenen i Holstebro er færdigetableret – vil blive meget vanskeligt for os at arrangere teaterforestillinger, idet et nyt og moderne teater jo nok vil vise sig at være mere tiltalende for publikum, end det, vi under vore forhold kan tilbyde. Men går udviklingen derhen, vil det jo nok blive muligt for vor forening at give vore medlemmer gode muligheder for at komme i teater i Holstebro.

Denne udvikling kom allerede i gang ved oprettelsen af Nordvestjysk Teaterkreds. Bestyrelsen blev af det nedsatte udvalg indbudt til et møde, hvor vi fik en orientering om planerne, og hvor vi blev tilbudt samarbejde. Bestyrelsen vedtog derefter, at foreningen skulle tegne et kollektivt medlemsskab af teaterkredsen, hvorefter vore medlemmer gennem Borgerforeningen kunne tegne abonnementer og derved kunne spare et årligt beløb.

Bestyrelsen vedtog også at yde et tilskud til abonnementsprisen for ligesom komme i gang. På samme tidspunkt havde bestyrelsen en forhandling med Borgmesteren, dels om vores stilling til teaterkredsen og dels om spørgsmålet omkring tilskud til billetter til unge under uddannelse. Bestyrelsen vedtog at bestille 50 abonnementer til foreningen, idet vi regnede med at få disse afsat, og det holdt også stik, således at vi i dag har en del på venteliste.

Jeg vil tro, at omkring l00 af vore medlemmer i øjeblikket går i teater i Holstebro, samt en del unge under uddannelse, og disse tal gør det klart, at vi ikke vil kunne få ret mange til at gå i teater her i byen under de nuværende forhold. Det store antal abonnementer, som er tilsluttet teaterkredsen viser, at der har været et langt større behov for en god scene og et godt teater, end man på forhånd havde regnet med, og når vi her i byen i mange år har haft så dårlige forhold til teatervirksomhed, synes jeg, at der er god grund til at glæde sig over, at der nu er gode muligheder for at komme i teater, selvom vi naturligvis hellere havde set det her i byen.”

Til den første bestyrelse i Nordvestjysk Teaterkreds blev jeg indvalgt som repræsentant for Borgerforeningen.

I Borgerforeningens første mange år, ja helt frem til halvtredserne, skulle Generalforsamlingen udover, hvad der nu vælges, også vælge to balinspektører og to fanebærere. Balinspektørerne havde naturligvis til opgave at sørge for, at alle arrangementer, hvor der var dans, forløb i en god atmosfære. De skulle påse, at ingen “skejede ud”, og de arrangerede danselege og lignende.

Borgerforeningen fik tidligt en fane, og da den blev flittigt anvendt, måtte man have faste fanebærere. Fanen var med i processioner, når byen festede. Fanen var med, når der var bazarer og skydning og ikke mindst, når byen fik besøg af kongeparret. Når et medlem døde, og hvis familien ønskede det, var fanen med i kirken ved begravelsen.

I 1951 ville foreningen gerne have en ny fane, og man besluttede at foretage en indsamling blandt medlemmerne til dette formål. Man indhentede tilbud og vedtog at købe en fane til 600 kr. Det var mange penge dengang, men beløbet blev indsamlet.

Det blev en meget smuk fanedug med dobbelt silkedug, Dannebrog med inskription og motiv i maskinbroderi. Inskriptionen består af Borgerforeningens navn, Struer byvåben i gult og blåt omgivet af egeløv. Denne fane blev præsenteret på generalforsamlingen i 1953 og indviet der.

Borgerforeningens fane regnes for at være den smukkeste fane i Struer.

Foreningen havde i mange år en kontingentopkræver. To gange årligt blev kontingentet indkasseret – også dengang det årlige kontingent var to kroner.

I 1944 fik foreningen nye vedtægter, og senere i 1980 blev disse vedtægter korrigeret en smule. Disse vedtægter genoptrykkes her:

De faste arrangementer
I de fleste af årene indgik tre faste arrangementer. Der var den ordinære generalforsamling med forudgående torskespisning. Dette arrangement foregik altid i de første mange år på lørdage. Det næste arrangement var et pladespil først i november måned, og så var der julefesten 4. juledag.

Generalforsamlingen og torskespisningen, som altid blev afholdt i februar eller marts måned, kunne i mange år samle mere end 50 medlemmer. Det er vist meget sjældent, at en generalforsamling overværes af en fjerdedel af medlemmerne. Dette store antal er da også i de sidste mange år indskrænket til ca. 20 medlemmer.

Under torskespisningen var der i mange år tradition for, at der holdtes taler, de fleste med ros til bestyrelsen, og der var og er stadig tradition for, at man under spisningen sang fire sange. Disse fire sange hører ligesom med til traditionerne i foreningen, hvorfor sangene vedlægges.

Det kunne ske, at der i løbet af og natten kom overraskelser. Således skete det en aften efter midnat, at mejeribestyrer Rasmussen hentede en junge mælk på mejeriet, og slagtermester P. Jensen hentede pølser, så forsamlingen fik pølser og mælk kl. 1. Spisningen bestod af kogt torsk, ostemadder samt kaffe. Denne herlige spisning kostede i starten 1 1/2 krone, i fyrrene steg det til 2 1/2 krone, og i 1953 var det steget til 6 1/2 krone.

Pladespillet afholdtes i november måned, et arrangement, som stadig tiltrækker mellem 70 og l00 medlemmer. I de senere år har man i pausen et kinesisk spil, hvortil bestyrelsen har formået en række sponsorer at skænke præmierne, således at arrangementet kan hvile i sig selv.

Julefesten foregik i de første mange år på Schous Hotel. Her var der hyggelige omgivelser. Da salen blev nedlagt, flyttedes arrangementet til pavillonen i Anlægget, men her blev pladsen blev for trang, så da Struer Hallen var færdigbygget i 1967, flyttede man dertil. Det var en brat overgang til masser af plads, men med selvbetjening. Bestyrelsen sørgede for, at der kunne blive så hyggeligt som muligt, med duge på bordene og hallen smukt pyntet.

Der blev hurtigt tradition for, at mange indledte aftenen med at spise på Grand Hotel, inden man begav sig ud i hallen. Det første år var der 350 til julebal, dette tal steg i de kommende år og kulminerede med mere end 700 deltagere. I firserne, da medlemsantallet begyndte at dale, tog man konsekvensen og flyttede til Struer Gymnasium, hvor man stadig holder festen om aftenen, og børnefesten i biografen “Apollon” om eftermiddagen.